Cristiano Ronaldo tager nu hul på et nyt eventyr i karrieren udenfor Europa, eftersom at han har skrevet kontrakt med Al-Nassr.
Det er blevet bekræftet fredag aften, og Ronaldo får ikke overraskende nummer 7 på ryggen.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, så har Ronaldo fået en kontrakt, der gælder til 2025.
Al Nassrs næste kamp er i morgen aften, hvor de krydser klinger med Al-Khaleej. Det er endnu uvist, hvorvidt Ronaldo spiller denne kamp.
Ifølge CBS Sports, så kan Ronaldo se frem til en årlig løn på hele 75 millioner dollars, svarende til omkring 500 millioner kroner.
Beløbet kan stige til helt op til omkring 1,3 milliarder kroner med yderligere bonusser.
Ronaldo har været klubløs, siden han kort for VM i Qatar, fik ophævet sin kontrakt med Manchester United, efter at han havde rejst meget kritik af klubben i et eksklusivt interview med Piers Morgan.
Al-Nassr indtager andenpladsen i Saudi Professional League efter de første ti kampe, hvor de har to point op til Al Shabab på førstepladsen.
الرياضي الأعظـم عالميًا 🌏
يـوقع رسميًا لـ #العالمي 🤩#رونالدو_نصراوي pic.twitter.com/BBq469mAYh— نادي النصر السعودي (@AlNassrFC) December 30, 2022