Officielt: Brøndby udlejer midtbane-flop

0
Brøndby IF

Foto: Unisport

Brøndby IF har besluttet sig for at udleje midtbanespilleren Mateusz Kowalczyk til en klub i hjemlandet.

Den 20-årige midtbanespiller, Mateusz Kowalczyk, blev hentet til Brøndby IF i sommeren 2023 for 1,2 millioner euro fra LKS Lodz.

Siden da har polakken blot spillet tre førsteholdskampe for Brøndby IF.

Det har ledelsen nu taget konsekvensen af ved at udleje den unge midtbanemand.

“Vi har været tilfredse med Mateusz’ udvikling indtil videre, men konkurrencen er stor på vores hold, og det skal den være,” siger Brøndby IF’s fodbolddirektør Carsten V. Jensen til Brondby.com og tilføjer:

“Vi tror på, at et ophold tilbage i Polen hos GKS Katowice vil give ham den nødvendige erfaring og spilletid på seniorniveau, som vil være afgørende for hans fortsatte udvikling.”

Kowalczyks kontrakt med BIF løber til sommeren 2027.

Agent: Denis Vavro er i dialog med ti klubber
Officielt: Modric forlænger med Real Madrid

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE