bet365
bet365

Officielt: Brøndby køber belgisk forsvarer

0
Brøndby IF

Foto: Unisport

Brøndby IF har mandag købt den belgiske forsvarsspiller, Jordi Vanlerberghe, i Mechelen i hjemlandet.

Brøndby har i dag forstærket sig med den belgiske forsvarer, Jordi Vanlerberghe.

Han er købt hos belgiske Mechelen, og han er blevet udstyret med en kontrakt, der gælder i tre og et halvt år.

“I Jordi får vi en fodboldspiller i sin bedste fodboldalder, og som kommer til Brøndby IF med et stort ønske om at konkurrere og byde sig til. Jordi er stærk i defensiven, og han kan sætte spillet fremad i banen, og det giver trænerteamet nogle flere muligheder, når holdkortet skal sættes,” siger Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Ligesom os, så er Jordi ambitiøs, og han er sulten på at bidrage til holdets succes. Vi har i hele forløbet fornemmet et stort ønske fra hans side om at tilslutte sig Brøndby IF og det stærke kollektiv, vi har, og vi ser frem til at se ham bidrage med sin erfaring og kvaliteter på banen.”

Vanlerberghe: Ambitionerne matcher perfekt

“Først og fremmest er jeg utrolig glad for at skifte til Brøndby IF, som er en af landets største klubber og har en fantastisk fanbase,” siger Jordi Vanlerberghe til Brøndbys hjemmeside og uddyber:

“Efter en hel karriere hjemme i Belgien er det mit første skifte udenlands, så derfor har det også været ekstra vigtigt for mig, at jeg følte, at det var det rigtige – og der har jeg kunnet mærke gennem vores samtaler, at Brøndby IF’s og mine ambitioner matcher perfekt.”

“Så jeg er glad for at være kommet hertil, og nu ser jeg frem til at møde mine holdkammerater og komme i gang på træningsbanen.”

Ifølge bold.dk, så lyder transfersummen for den 27-årige forsvarer på omkring fem millioner kroner.

Foruden at spille 183 kampe for KV Mechelen, har han også tørnet ud for Club Brugge og KV Oostende.

Officielt: SIF snupper svensk forsvarer
Gode fodbolde skaber de bedste oplevelser - Sådan vælger du den rigtige

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE