bet365
bet365

Officielt: Brøndby henter norsk back

0
Officielt: Brøndby henter norsk back

Foto: Unisport

Brøndby IF har torsdag hentet defensiv forstærkning i form af højrebacken Sebastian Sebulonsen.

Den 22-årige norske højreback, Sebastian Sebulonsen, skifter til Brøndby IF fra norske Viking.

Nordmanden har skrevet under på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2026.

“Vi har fulgt Sebastian længe og set, hvordan han løbende har udviklet sit spil, og nu mente vi, at tiden var den rette,” siger Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Hensen til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Sebastian er en dynamisk højreback, som kan komme ind på holdet og bidrage til spillet i begge ender af banen.”

“Vi er derfor glade for at få tilknyttet Sebastian og ser frem til, at han allerede træner med fra i morgen.”

Sebulonsen står noteret for 66 kampe og ti mål for Viking. Han får nummer 2 i Brøndby.

“Min gode kammerat Henrik (Heggheim, red.) har fortalt mig meget om de gode forhold, der er i klubben, den flotte stemning til kampene, og hvordan Superligaen er som liga,” siger Sebastian Sebulonsen til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Det har været hele pakken, der har tiltalt mig, så da muligheden opstod, var jeg klar. Fansene vil lære, at jeg er ambitiøs og vil vinde, og jeg kommer til Brøndby IF for at skaffe resultater til klubben.”

Ifølge B.T., så lyder transfersummen på 9 millioner kroner. Norske Nettavisen mener dog at vide, at prisen ligger på 11 millioner kroner.

Officielt: Eriksen er Manchester United-spiller
Medie: PSG-ejere har budt på La Liga-klub

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE