bet365
bet365

Officielt: Brøndby henter Championship-angriber

0
Brøndby IF

Foto: Unisport

Brøndby IF brugte Deadline Day på at hente Watfords angriber Mileta Rajovic på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Brøndby IF nåede at forstærke sig til angrebspositionen, før transfervinduet smækkede i.

BIF har været på rov i den engelske Championship-klub Watford, hvor de har lejet angriberen Mileta Rajovic.

Lejeaftalen gælder for resten af sæsonen.

Watford meddeler, at lejeaftalen ikke indeholder en købsoption.

Den 25-årige angriber har spillet 48 kampe og scoret 14 mål for Watford.

“Vi er meget glade for, at Mileta bliver en del af truppen. Mileta har som mange andre fodboldspillere mødt noget modstand undervejs i sin karriere og taget en omvej for at komme hertil,” siger BIF’s fodbolddirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside og tilføjer:

“Men upåagtet af hvad der har mødt ham, så har han knoklet på og udvist en stærk mentalitet, og uanset hvor han har spillet, så har han vist, at han kan score mål.”

“De seneste par år er det så blevet masser af mål først i Kalmar og efterfølgende i Watford, så vi ser derfor frem til at få glæde af hans kvaliteter i vores offensiv.”

Rajovic: Startede i BIF som 11-årig

“Det er selvfølgelig specielt at skifte tilbage til den klub, som jeg har været i som ungdomsspiller. Jeg startede i Brøndby IF som 11-årig og skiftede så væk som anden års U19, så det er selvfølgelig stort for mig at komme tilbage hertil, selvom jeg har taget en anden vej ind på Superliga-holdet,” siger Mileta Rajovic til Brøndbys hjemmeside og uddyber:

“Dengang som ungdomsspiller, kan jeg huske, at man kiggede op på Brøndby Stadion, når man gik ud til træning, så det at skulle spille derinde nu er jo noget, jeg har drømt om som ung spiller i Masterclass.”

“Nu glæder jeg mig til at komme i gang, og så håber jeg selvfølgelig på at komme ind og bidrage med at score mål foran klubbens fantastiske fans, for det har været en stor drøm for mig.”

Rajovic spillede 17 kampe for BIF’s U19-hold, hvor han scorede ni mål. Senere i karrieren var han også i blandt andet FC Roskilde, Kalmar FF og Næstved Boldklub.

Watford købte Rajovic i sommeren 2023 af svenske Kalmar FF for to millioner euro, svarende til knap 15 millioner kroner.

Officielt: Randers bryder med backtalent
Officielt: FCK forstærkes med German Onugkha

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE