Den spanske venstreback, Sergio Reguilon, skifter endnu en gang klub.
Senest var Reguilon udlejet fra Tottenham Hotspur til Manchester United, men det blev ingen stor succes.
Nu prøver han så lykken i en mindre Premier League-klub, nemlig Brentford.
Den 27-årige, spanske back har skrevet under på en lejeaftale, der gælder for resten af indeværende sæson.
Han kan allerede få debut på lørdag, når holdet møder Nottingham Forest.
Tottenham købte Sergio Reguilon i Real Madrid tilbage i 2020 for 30 millioner euro. Siden da har han været udlejet til Atletico Madrid og altså senest Manchester United.
Han står noteret for 67 kampe for Spurs med to scoringer og ni assists til følge. For Manchester United spillede han 12 kampe, mens han ligeledes spillede 12 kampe for Atletico Madrid.
Sergio Reguilons kontrakt med Tottenham løber til sommeren 2025.