London-klubben Brentford har udlejet Frank Onyeka til Augsburg, der har Jess Thorup som cheftræner. Det oplyser klubben på sin hjemmeside fredag.
26-årige Frank Onyeka har skiftet Brentford ud med Augsburg.
Begge klubber meddeler således på deres hjemmeside, at man er blevet enige om en lejeaftale for sæsonen.
Brentford-manager Thomas Frank sætter ord på beslutningen om at udleje den tidligere FC Midtjylland-profil.
“Frank har været en vigtig spiller for os i de seneste tre Premier League-sæsoner. Han har været en stor del af vores succes, og jeg kan ikke rose ham nok,” siger han til klubbens hjemmeside og uddyber:
“Han vil gerne spille fra start hver uge, og derfor er det her en god mulighed for ham,” forklarer den danske manager.
“Vi har mange unge midtbanespillere, som også har brug for minutter. Så det her er en god lejeaftale for Frank og klubben,” lyder det fra Thomas Frank.
Nigerianske Onyeka har været i Brentford siden 2021.