bet365
bet365

Officielt: Brentford rekordsælger Ivan Toney

0
Ivan Toney

Foto: Shutterstock

Brentford FC har benyttet Deadline Day til at skrive transferhistorie. Klubben har solgt angrebsprofilen Ivan Toney for et rekordbeløb.

Ivan Toney er nu tidligere Brentford FC-angriber.

Klubben har solgt den engelske angriber til Al Ahli i Saudi-Arabien.

Transfersummen lyder på 40 millioner euro, svarende til 298 millioner kroner, ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano.

Der er tale om et rekordstort beløb i Brentford-regi. Dermed er det klubbens dyreste salg til dato.

Det hidtil største salg var Ollie Watkins skifte til Aston Villa for 34 millioner euro.

Ivan Toney har skrevet under på en fireårig kontrakt.

Ifølge Sky Sports, så kan han glæde sig over at modtage 40 millioner euro, svarende til 298 millioner kroner i løn over disse fire år.

Ifølge talkSPORT, vil Toney tjene helt op til 443 millioner kroner, så der er stor forskel i udmeldingerne, når det gælder hans nye løn. Uanset hvad så er beløbet skattefrit.

Toney nåede at spille 141 kampe for Brentford med 72 scoringer til følge.

Den 28-årige angriber står desuden noteret for seks A-landskampe for England.

I Al Ahli bliver han blandt andre holdkammerat med Roberto Firmino, Gabri Veiga og Riyad Mahrez.

Officielt: Chelsea-stjerne rykker til Arsenal
Officielt: Liverpool udlejer trio

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE