bet365
bet365

Officielt: BIF-spillere og ledelse med lønnedgang

0
Officielt: BIF-spillere og ledelse med lønnedgang

Foto: Unisport

Brøndby IF’s spillertrup samt ledelse har valgt at gå 20 procent ned i løn i tre måneder. Det oplyste klubben torsdag.

FC København kunne den 31. marts meddele, at klubbens spillere og ledelse havde valgt at gå 20 procent ned i løn i to måneder.

Nu følger ærkerivalerne fra Brøndby IF efter, men deres lønnedgang på ligeledes 20 procent er sat til at vare tre måneder.

Både klubbens spillere og den sportslige og administrative ledelse samt administration går ned i løn, oplyser klubben torsdag.

Den 20. marts blev en stor del af klubbens medarbejdere hjemsendt, og Brøndby IF’s direktør Ole Palmå takker for deres tålmodighed.

“Der sidder lige nu en masse kollegaer derhjemme, som er hjemsendt, der p.t. ikke kan arbejde for os, som er dybt frustrerede og føler sig magtesløse over, at de ikke kan hjælpe klubben og deres få tilbageværende arbejdende kolleger i den hårde tid.”

“Dem vil vi gerne takke for den tålmodighed, de viser, og vi glæder os alle til at vores hverdag normaliseres i sådan en grad, at vi kan byde dem tilbage,” siger Palmå til klubbens hjemmeside uden at sætte ord på, hvordan det i så fald bliver.

Klubben oplyser desuden ikke, hvilke tre måneder, som lønnedgangen vil være gældende i.

Brøndby-profil: Mange meninger om lønnedgang

Når man tager sådan en beslutning, som vedrører så mange mennesker, så skal man være enige, og i spillertruppen kender vi til fællesskabet og det, det indebærer at spille i Brøndby,” siger Brøndbys viceanfører Kevin Mensah til Viaplay Sport Live, og uddyber:

“Vi har snakket om det i noget tid, og der er mange forskellige meninger. Noget af det, der kendetegner Brøndby, er fællesskab, og når man er i Brøndby går man med fællesskabet, og fællesskabet har sagt, at vi skal gå ned i løn, så der har ikke været tvivl om, at det er vejen.”

“Der har været diskussioner, men det, tænker jeg, er normalt. Nu er vi enige med klubben om at gå 20 procent ned i løn i tre måneder, og det er vejen frem.”

Han tilføjer, at han ikke kender til klubbens økonomiske situation.

Jan Bech Andersen: En stor tak

Brøndbys bestyrelsesformand Jan Bech Andersen takker spillere og ledelse for at gå ned i løn i denne usædvanlige periode, hvor fodbolden ligger stille.

Det gør han i en Instagram-story:

“Ligeledes en stor tak til ansatte, stab, spillere, der i dag accepterede en midlertidig lønnedgang – det er storsind og viser ansvarlighed – TAK,” skriver Jan Bech Andersen i en Instagram-story og tilføjer:

“Lad os bede til, at vi alle snart kan mødes i fanzone, på stadion med vores familie og venner – nyde solen og den helt unikke stemning,” lyder det.

Avis: Juventus vil forlænge med Buffon
Hvem har scoret flest mål?-quiz # 1

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE