FC Barcelona har sikret sig en erstatning for Marc-André ter Stegen i form af Wojciech Szczesny, der kommer til storklubben på en fri transfer.
For nylig blev Marc-André ter Stegen alvorligt skadet, og FC Barcelona har derfor jagtet en afløser for tyskeren.
Og det har klubben nu fundet.
Den spanske klub meddeler således på sin hjemmeside onsdag, at man har sikret sig 34-årige Wojciech Szczesny.
Polakken kommer til Barca på en aftale, der løber frem til næste sommer.
Szczesny har dermed valgt at genoptage sin aktive karriere, efter han egentlig havde lagt støvlerne på hylden.
Den erfarne keeper har senest været i Juventus, som han forlod først på sommeren, kort før han stoppede karrieren.
Tidligere har Szczesny tørnet ud for klubber som Arsenal og AS Roma, og han har spillet 84 landskampe for Polen.
Barca vandt tirsdag aften med 5-0 over Young Boys i Champions League.