bet365
bet365

Officielt: Australsk angriber er Randers FC-spiller

0

Officielt: Australsk angriber er Randers FC-spillerRanders FC har præsenteret en ny angriber i form af den 20-årige australier Mohamed Touré, som skifter til Superliga-klubben fra Stade Reims.

Mohamed Touré er netop blevet præsenteret som ny spiller i Randers FC.

Klubben meddeler således på sin hjemmeside onsdag, at man har sikret sig den 20-årige angriber på en fireårig aftale.

Australske Touré kommer til Randers FC fra Ligue 1-klubben Stade Reims, og tilgangen vækker glæde hos sportsdirektøren.

“Mohamed Touré er en talentfuld og særdeles spændende ung spiller, som besidder et stort potentiale,” udtaler sportsdirektør Søren Pedersen til klubbens hjemmeside og uddyber:

“Vi tror på, at vi kan forløse hans store potentiale her i Randers FC, så vi kan få rigtig meget ud af ham sportsligt, men også som en god business case på et senere tidspunkt,” lyder det fra Randers FC-bossen.

“Mohamed Touré er en powerfuld spiller med rigtig meget fart, som kan true dybt,” forklarer sportsdirektøren.

Touré har fået trøje nummer 7 i sin nye klub.

Journalist: Man. United nærmer sig stor signing
Medie: Braithwaite jagtes af Ronaldinho-klub

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE