bet365
bet365

Officielt: AGF henter Kim Aabech og Darnel Situ

0

AGFAGF har mandag aften forstærket sig med klubløse Kim Aabech samt Darnel Situ. Begge har skrevet etårige aftaler.

AGF har i dag styrket truppen i både defensiven og offensiven.

Til offensiven har klubben hentet 31-årige Kim Aabech, som blev løst af sin kontrakt med FC Nordsjælland for nylig. Den rutinerede offensivspiller har skrevet en etårig kontrakt.

Derudover har AGF også hentet en forstærkning til defensiven. Den 22-årige forsvarsspiller Darnel Situ er blevet signet, efter en vellykket prøvetræning i klubben. Han har ligeledes skrevet en etårig aftale.

“Det er fantastisk med nyt blod og to gode spillere. Kim Aabech er en erfaren spiller, som er teknisk dygtig, og som læser spillet godt. Han kan både sætte andre op og selv score mål. Darnel Situ er en fysisk stærk spiller, som er rolig på bolden og tager godt del i det opbyggende spil,” siger cheftræner Morten Wieghiorst til klubbens hjemmeside.

Aabech har fået trøje nummer 19, mens Situ har fået nummer fire på ryggen. De påbegynder træningen med deres nye holdkammerater i morgen.

Officielt: Chelsea-offensivspiller til Fiorentina
Officielt: FC Midtjylland snupper keeper i USA

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE