Napoli fik den værst tænkelige sæsonafslutning, da de missede billetten til Champions League ved blot at spille 1-1 hjemme mod Verona.
Hvis de havde vundet den kamp, så havde de sikret sig den Champions League-givende fjerdeplads, som Juventus i stedet snuppede med et point mere på bundlinjen.
Efter kampen kunne Napolis præsident Aurelio De Laurentiis meddele, at cheftræner Gennaro Gattuso efter to år er færdig.
Der har længe været rygter om, at Gattuso ville være fortid som cheftræner i Napoli efter denne sæson, uanset, hvordan den sidste spillerunde havde taget sig ud.
43-årige Gattuso kom til Napoli i 2019, efter at have været cheftræner i AC Milan.