Bayer Leverkusen-cheftræner Xabi Alonso foretrækker Bayern München over Liverpool, hvis han forlader klubben til sommer. Det melder tyske Sky Sports.
Efter en forrygende sæson med Bayer Leverkusen er 42-årige Xabi Alonso en særdeles eftertragtet herre.
Spanieren bliver især rygtet til Liverpool og Bayern München, som begge er på jagt efter en ny cheftræner denne sommer.
Og nu melder Sky Sports Germany, at Alonso har truffet sin beslutning.
Ifølge mediet foretrækker spanieren således Bayern over Liverpool, hvis han ender med at forlade Leverkusen.
Alonso skulle faktisk være fast besluttet på at rykke til Bayern, hvis han takker af i Bayer Leverkusen, lyder det.
Det er dog langt fra sikkert, at succestræneren har tænkt sig at skifte klub til sommer, da han er tilfreds i Leverkusen.
I skrivende stund er klubben fortsat uden nederlag i Bundesligaen, som man topper med hele 70 point efter 26 kampe.