Storklubben Arsenal er fortsat interesserede i Wolverhampton-profilen Pedro Neto, selvom han er ude med en skade. Det skriver mediet The Athletic.
Pedro Neto startede sæsonen som lyn og torden for Wolverhampton, hvor han leverede otte oplæg og et mål i ti kampe.
Siden da har den dygtige kantspiller dog siddet ude med en skade, men han er stadig på blokken i London-storklubben Arsenal.
Det skriver The Athletic.
Ifølge mediet er The Gunners fortsat interesserede i 23-årige Pedro Neto, som primært gør sig på højrekanten.
Her ville kan udgøre kyndig konkurrence til Bukayo Saka i Arsenal, der ikke for alvor har en direkte konkurrent.
Dog skulle det ikke være førsteprioriteten i Arsenal at hente en ny kantspiller lige nu, lyder det.
Neto har efter sigende et højt prisskilt, der lyder på næsten 600 millioner kroner.
Portugiseren har en kontrakt med Wolverhampton, der løber frem til sommeren 2027.