Bayern München-talentet Mathys Tel får ikke meget spilletid for storklubben i denne sæson, og nu har Manchester United taget kontakt til ham.
Den bare 18-årige kantspiller Mathys Tel er blevet spået en stor fremtid, men har får ikke alverden spilletid i Bayern München.
Her bliver andre spillere foretrukket på de offensive positioner, og det er derfor kun blevet til 361 minutters Bundesliga-fodbold i sæsonen.
Og nu kan Bayern-reserven være på vej til Manchester United.
Det beretter Florian Plettenberg, der er journalist hos tyske Sky Sports.
Her lyder meldingen, at United har henvendt sig til det franske stortalent med henblik på at hente ham til sommer.
Mathys Tel skulle dog også være på blokken i andre klubber, herunder to engelske klubber.
I denne sæson har Tel samlet set optrådt 27 gange for Bayern i alle turneringer, hvor det er blevet til seks mål og tre assists.