Medie: United er fortsat interesserede i dansker

0
Manchester United

Foto: Shutterstock

Manchester United har ikke opgivet interessen i danske Pierre-Emile Højbjerg, som man også blev kædet sammen med i sommerens transfervindue.

Pierre-Emile Højbjerg har igennem flere sæsoner været fast mand på midtbanen i Tottenham, men det er slut nu.

Manager Ange Postecoglou foretrækker andre spillere, og derfor kan danskeren søge nye græsgange, når transfervinduet åbner til januar.

I den forbindelse er Juventus blevet nævnt som en bejler, men de får ikke Højbjerg uden kamp.

Corriere dello Sport skriver således, at Manchester United viser interesse for at hente Spurs-manden til januar.

Det kan dog blive nødvendigt, at United først får solgt nogle af de midtbanespillere, man i forvejen råder over.

28-årige Højbjerg har efter sigende et prisskilt på i omegnen af 225 millioner kroner.

Danskeren har været på banen i fem Premier League-kampe i denne sæson, men sammenlagt har det blot udmøntet sig i 79 spilleminutter.

Romano: Boateng nærmer sig Bayern-comeback
Medie: Toney bliver jagtet af fem storklubber

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE