Den tidligere Manchester United-kantspiller Mason Greenwood har fået en rigtig stærk start i Marseille, og det har ført til interesse fra tre storklubber.
22-årige Mason Greenwood skiftede fra Manchester United til Marseille i sommer, og det har været en stor succes.
Indtil videre har den engelske kantspiller scoret fem mål og lavet en assist i fire kampe, og det er ikke gået ubemærket hen.
Det melder Talksport.
Ifølge mediet er Greenwood således på blokken i tre storklubber, der alle lurer på at hente Marseille-profilen.
Det drejer sig helt konkret om FC Barcelona, Atletico Madrid og Bayern München, lyder meldingen fra Talksport.
Det forlyder samtidig, at United har sikret sig en ganske betydelig videresalgsklausul på den unge offensivspiller.
Mason Greenwood nåede samlet set 129 kampe for De Røde Djævle, hvor det blev til 35 kasser og 12 assists.
Hans kontrakt med Marseille løber frem til sommeren 2029.