Manchester United tabte søndag med 3-0 til Tottenham på Old Trafford, og nu overvejer klubben at erstatte Erik ten Hag med et stort trænernavn.
Søndag aften blev ondt værre for Manchester United, da holdet tabte med hele 3-0 til Tottenham på eget græs.
Presset på manager Erik ten Hag er derfor på ingen måde blevet mindre, og hans afløser kan blive en italiener.
Det melder Caught Offside.
Ifølge mediet overvejer United at hyre Massimiliano Allegri, hvis det skulle ende med en fyring af Erik ten Hag.
Hollænderens fremtid bliver afgjort i løbet af de kommende kampe, lyder meldingen fra mediet.
United er allerede nu begyndt at kigge på mulige afløsere, men der skulle endnu ikke være dialog med Allegri.
Italianeren har gået klubløs siden maj måned, hvor han tog afsked med Juventus.
Allegri har tidligere haft stor succes i Serie A-topklubben, hvor det blandt andet er blevet til fem mesterskaber.