Den tyske landsholdsspiller Joshua Kimmich har kontraktudløb med Bayern München til sommer, og der er interesse for ham fra især to storklubber.
Til sommer udløber Joshua Kimmich’ kontrakt med Bayern München.
Bayern vil gerne forlænge samarbejdet, men selv skulle tyskeren være tøvende, og hans fremtid er derfor uvis.
Det melder Florian Plettenberg.
Ifølge journalisten er parterne lige nu i dialog, men Kimmich føler sig ikke tilstrækkeligt værdsat af Bayern München.
Samtidig forlyder det, at et skifte på en fri transfer til både Premier League og La Liga skulle være en mulighed.
Særligt FC Barcelona og Real Madrid skulle følge tyskerens situation i Bayern, lyder meldingen fra Plettenberg.
I indeværende sæson har Kimmich samlet set spillet 16 kampe for Bayern, hvor han har leveret fire oplæg til mål.
Den 29-årige midtbanespiller, der også kan spille højreback, har været i den tyske storklub siden sommeren 2015.