Manchester United-manager Erik ten Hag ønsker at hente en konkurrent til Rasmus Højlund i januar i form af Stuttgart-bomberen Serhou Guirassy.
Rasmus Højlund får snart en hård konkurrent i Manchester United.
I hvert fald melder Football Insider, at United ønsker at bringe Serhou Guirassy til Old Trafford i det forestående transfervindue.
Den 27-årige angriber har scoret mål på samlebånd for Stuttgart i denne sæson, mens Højlund kun har scoret ét Premier League-mål.
Derfor ønsker Erik ten Hag og co. at forstærke konkurrencen i angrebet, hvor også en spiller som Marcus Rashford har skuffet.
Serhou Guirassy kom til Stuttgart fra Rennes så sent som i sommer, og siden er det gået stærkt.
I denne sæson har angriberen således leveret hele 19 mål og to assists i bare 16 kampe i alle turneringer for Stuttgart.
Guirassy står dertil noteret for 12 landskampe og tre kasser for Guinea.