Premier League-storklubben Manchester United har fået en skuffende start på sæsonen, og til januar kan én af holdets profiler forlade Old Trafford.
Manchester United kan miste én af deres største stjerner til januar.
Det melder TEAMtalk.
Ifølge mediet drejer det sig om Marcus Rashford, der går en uvis fremtid i møde.
Det skulle således ikke være udelukket, at den engelske offensivspiller forlader United til januar, lyder meldingen.
Rashford har to konkrete bejlere i form af Bayern München og Marseille, der begge har et godt øje til United-stjernen.
United skulle dog ikke være interesserede i at miste den 26-årige kantspiller allerede i det kommende transfervindue.
Derfor vil det næppe blive billigt at købe Rashford, som har kontrakt med storklubben frem til sommeren 2028.
I denne sæson har englænderen samlet set optrådt 12 gange for De Røde Djævle med fire mål og tre assists til følge.