Tottenham er ude efter Chelsea-midtbanespilleren Conor Gallagher, som man vil tilbyde Pierre-Emile Højbjerg i bytte for. Det skriver Sky Sports.
Pierre-Emile Højbjerg har været rygtet flittigt væk fra Tottenham i løbet af efteråret, og hans destination kan ende med at blive Chelsea.
Det melder Sky Sports.
Ifølge mediet vil Tottenham nemlig tilbyde 28-årige Højbjerg i bytte for Conor Gallagher, som man er ude efter.
Chelsea kan være interesserede i at sælge englænderen for at rejse midler, så man kan bringe nye spillere ind til januar.
Det er endnu uvist, hvordan The Blues forholder sig til muligheden for at hente Pierre-Emile Højbjerg.
I denne sæson har danskeren samlet set optrådt 17 gange for Tottenham, hvor det dog hverken er blevet til mål eller oplæg.
Hans står dertil noteret for 73 kampe for det danske landshold, hvor han har bidraget med syv scoringer.