Real Madrid har efter sigende vendt kikkerten mod den 25-årige Tottenham-profil Pedro Porro, som ventes at blive solgt til den spanske storklub.
Dani Carvajal er ude med en skade i den mere alvorlige afdeling, og Real Madrid leder derfor efter en ny højreback.
I den forbindelse florerer der en række rygter om Trent Alexander-Arnold, men det kan også blive Pedro Porro, man henter.
Det skriver Caught Offside.
Ifølge mediet er det forventningen, at Tottenham-profilen skifter til Real Madrid i det nye år.
Spurs har allerede nu udset sig en afløser for Porro i form af Lutsharel Geertruida, der tørner ud for RB Leipzig.
London-klubben kræver omkring 718 millioner kroner, hvis de skal sælge den spanske højreback til Real Madrid.
I denne sæson har Porro optrådt 15 gange for Spurs, hvor det er blevet til to mål og to assists.
Hans kontrakt med klubben udløber i 2028.