Det saudiarabiske konsortium Public Investment Fund har en ønskeliste, der består af superstjernerne Mohamed Salah, Kevin de Bruyne, Neymar og Luka Modric.
En lang række spillere er rykket fra europæisk fodbold til Saudi-Arabien denne sommer, og den tendens ser kun ud til at fortsætte.
I hvert fald melder Rudy Galetti, som arbejder for Sky Sport Italia og TV Dello Sport, at den saudiarabiske liga har udset sig fire verdensstjerner.
Ønskelisten består af Neymar, Kevin de Bruyne, Mohamed Salah og Luka Modric, som man vil forsøge at hente næste sommer.
Det er Public Investment Fund, som også er ejer af Newcastle, der vil bringe spillerne til Saudi-Arabien.
Konsortiet ejer fire saudiarabiske klubber i form af Al Nassr, Al Hilal, Al Ittihad og Al Ahli.
Navne som Karim Benzema, Cristiano Ronaldo, Fabinho, Jordan Henderson og N’Golo Kanté er allerede taget til den saudiarabiske liga.