Den brasilianske Real Madrid-stjerne Vinicius Junior er efter sigende åben for et lukrativt tilbud fra den saudiarabiske liga. Det melder Reuters.
Saudi-Arabien frister Vinicius Junior.
En række spillere har allerede taget turen fra europæisk topfodbold til ørkenstaten, og nu kan Real Madrid-stjernen følge trop.
Det melder Reuters.
Ifølge mediet har Vinicius modtaget et tilbud fra den saudiarabiske investeringsfond, Public Investment Fund.
Fonden ejer klubber som Al Nassr, Al Hilal og Al Ittihad, og der er tale om et særdeles lukrativt tilbud til kantspilleren.
Vinicius er således blevet tilbudt en femårig aftale, hvor han kan tjene omkring 200 millioner euro for hver sæson.
Det svarer til i omegnen af svimlende 1,5 milliarder kroner.
Det tilbud skulle altså være så stort, at den 24-årige Real Madrid-profil overvejer at takke ja, beretter Reuters.
Af den grund skulle Vinicius have sagt ja til, at saudiaraberne må videre til Real med henvendelsen.
Brasilianeren har kontrakt med klubben frem til sommeren 2027.