Premier League-storklubben Arsenal er ude efter den tidligere FC Nordsjælland-profil Mohammed Kudus, og The Gunners er klar med den helt store pengepung.
Mohammed Kudus skiftede fra FC Nordsjælland til Ajax tilbage i 2020, og sidste år røg han videre til West Ham.
Her har ghaneseren fortsat de gode takter, og hans præstationer har vakt interesse hos storklubben Arsenal.
Det melder Fichajes, som også kan berette, at The Gunners er klar til at smide et kolossalt millionbeløb efter Kudus.
Det forlyder således, at Arsenal er villige til at betale op mod 100 millioner euro for den forhenværende FCN-spiller.
Det svarer til i omegnen af 746 millioner kroner.
Kudus har også tidligere været meldt på blokken i Saudi Pro League.
I denne sæson har offensivspilleren samlet set optrådt 10 gange for West Ham, hvor det er blevet til to mål og en assist.
Hans kontrakt med klubben udløber i 2028.