Fulham-profilen João Palhinha har været rygtet til adresser som Bayern München og Arsenal, og nu har Fulham smækket et stort prisskilt på ham.
28-årige João Palhinha har længe været stærk for Fulham, og det har udmøntet sig i interesse fra allerøverste hylde.
Portugiseren er således blevet kædet kraftigt sammen med især Bayern München, mens også Arsenal og Liverpool nævnes.
Men det bliver på ingen måde en billig herre at hente.
Football Insider melder således, at Fulham har smækket et ganske stort prisskilt på eftertragtede João Palhinha.
Prisen lyder efter sigende på over en halv milliard kroner for den rutinerede portugiser, som er fast mand for Fulham.
I denne sæson har midtbanespilleren samlet set spillet 18 kampe for London-klubben, hvor det er blevet til to mål og et oplæg.
Palhinha står desuden noteret for 24 kampe for det portugisiske landshold, hvor han har bidraget med to kasser.