bet365
bet365

Medie: Real Madrid kigger også på City-spiller

0
Medie: Real Madrid kigger også på City-spiller

Foto: Shutterstock

Real Madrid har efter sigende kig på Manchester City-spilleren Kalvin Phillips, der i øjeblikket bliver rygtet kraftigt væk fra Premier League-klubben.

Kalvin Phillips får ikke meget spilletid i Manchester City, og han bliver derfor rygtet flittigt til andre adresser.

Klubber som Bayern München, Liverpool og Juventus er blevet nævnt i den sammenhæng, og nu skulle også Real Madrid vise interesse.

Det melder Defensa Central, som kan berette, at den spanske storklub lurer på at hente 27-årige Phillips.

Mediet beretter, at englænderen muligvis vil søge væk fra Manchester City i 2024, hvis ikke hans situation ændrer sig til det bedre.

Til sommer skal der afvikles EM, og her skulle Kalvin Phillips ønske at sikre sig en plads i truppen.

Midtbanespilleren står alt i alt noteret for 27 optrædener i City-trøjen, hvor det dog hverken er blevet til mål eller assists.

Hans kontrakt med klubben udløber i sommeren 2028.

Romano: Vinicius Jr. har fået stor frikøbsklausul
Officielt: Messi vinder 8. Ballon d'Or-trofæ

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE