Liverpool har efter sigende givet grønt lys til, at Real Madrid kan købe Trent Alexander-Arnold allerede til januar. Det melder Defensa Central.
Real Madrid er på udkig efter en ny højreback, og i den forbindelse er Trent Alexander-Arnold et stort transfermål.
Ifølge flere meldinger er Real klar til at hente Liverpool-profilen til sommer, hvor hans kontrakt med The Reds udløber.
Men nu forlyder det, at skiftet kan blive en realitet allerede til januar.
Det skriver Defensa Central.
Ifølge mediet har Liverpool således givet grønt lys til, at Real Madrid kan købe Trent fri allerede denne vinter.
Arne Slot og co. skulle have accepteret en pris, der lyder på i omegnen af 375 millioner kroner for den 26-årige back.
Real er ivrige efter at hente Alexander-Arnold, da man i øjeblikket må undvære den langtidsskadede Dani Carvajal.
Englænderen har været i Liverpool siden ungdomsårene.