Villarreal er interesserede i at leje den tyrkiske Real Madrid-komet Arda Güler, der har fået sit efterår ødelagt af skader. Det skriver Sport.
Tilbage i juli måned var Real Madrid på rov i Fenerbahce, hvor man sikrede sig stortalentet Arda Güler for et pænt millionbeløb.
Siden da har den 18-årige tyrker dog døjet meget med skadesproblemer, der har holdt ham ude i stort set hele sæsonen.
Nu er han omsider på vej tilbage for Real Madrid, men nu kan han blive udlejet til Villarreal.
Sport skriver således, at Villarreal er interesserede i at gafle Güler på en lejeaftale, der skal løbe frem til sommer.
Klubben overvejer at afgive et tilbud til Real, og det er uvist, hvordan Carlo Ancelotti og co. forholder sig til interessen.
Arda Güler har endnu ikke fået sin officielle debut for Real Madrid, men er at finde i truppen til aftenens pokalkamp.