Chelsea-manager Mauricio Pochettino er på vippen til at blive fyret i Premier League-klubben, hvor hans fremtid særligt afhænger af én ting.
I weekenden røg Chelsea ud af den engelske FA Cup, da man tabte med 1-0 til Manchester City i semifinalen.
Tirsdag aften fulgte holdet op med et ydmygende 5-0-nederlag til Arsenal, og det har sået tvivl om managerens fremtid.
The Times skriver således, at ledelsen i Chelsea nu overvejer Mauricio Pochettinos fremtid på Stamford Bridge.
Man skulle være i tvivl om, hvorvidt argentineren er den rette mand til jobbet, eftersom sæsonen har været en stor skuffelse.
Ifølge avisen afhænger Pochettinos fremtid som manager i især af, om Chelsea formår at kvalificere sig til europæisk fodbold.
Kommer man ikke i Europa, vil den argentinske manager efter alt at dømme være fortid i klubben efter denne sæson.
Chelsea indtager en aktuel 9. plads i Premier League.