Chelsea meldes enige med Mauricio Pochettino som klubbens nye manager, og han vil efter sigende hente Pierre-Emile Højbjerg til Stamford Bridge.
Lørdag aften kom det ifølge flere troværdige meldinger frem, at Mauricio Pochettino er på plads som ny manager i Chelsea.
Argentineren har et stort arbejde foran sig efter Chelseas skuffende sæson, og han har allerede en mulig forstærkning i kikkerten.
Fichajes melder således, at Pochettino ønsker at bringe Pierre-Emile Højbjerg til London-klubben.
Parterne nåede ikke at arbejde sammen i Spurs, hvor Pochettino blev fyret, før Højbjerg kom til klubben.
Ikke desto mindre vil den nyansatte Chelsea-manager hente danskeren til sommer, hvor han er udset til at forstærke midtbanen.
I denne sæson har 27-årige Højberg samlet set spillet 44 kampe for Tottenham, hvor det er blevet til fem kasser og syv assists.
Den centrale midtbanespiller har en kontrakt med Spurs, der løber frem til sommeren 2025.