Premier League-klubben Newcastle vil efter sigende igen forsøge at købe Everton-profilen Dominic Calvert-Lewin, som man nu vil afgive et nyt bud på.
Newcastle har leder angiveligt efter en ny angriber, og i den forbindelse har man angiveligt kigget mod Everton.
Her har man udset sig Dominic Calvert-Lewin, men ifølge flere meldinger brød de indledende forhandlinger med Everton sammen.
Newcastle har dog ikke tænkt sig at give op.
Det melder Football Insider, som kan berette, at Eddie Howe og co. vil afgive et nyt bud på 27-årige Calvert-Lewin.
Englænderen har længe været den primære spidsangriber for Everton, når han ikke har siddet ude med skader.
Calvert-Lewin står alt i alt noteret for 247 kampe for den engelske klub, hvor det er blevet til 68 mål og 18 assists.
Angriberen har desuden optrådt 11 gange for det engelske landshold, hvor han har takket for tilliden med fire kasser.