Den svenske landsholdsspiller Alexander Isak har tidligere været meldt på blokken i Tottenham, men de har nu droppet interessen i angriberen.
Alexander Isak er en stor profil i Newcastle, og det har flere gange ført til rygter om et stort skifte.
Isak har tidligere været rygtet til klubber som Tottenham og Arsenal, men nu har førstnævnte trukket følehornene til sig.
Det melder GiveMeSport.
Ifølge mediet har Spurs indstillet jagten på svenskeren, efter man har hentet Dominic Solanke i Bournemouth.
Derfor er spørgsmålet, om Arsenal nu vil forsøge at sikre sig Newcastle-stjernen med ærkerivalerne ude af kapløbet.
Newcastle skulle imidlertid være fast besluttede på at beholde Isak, som fortsat har kontrakt frem til sommeren 2028.
Angriberen står alt i alt noteret for 72 kampe for den engelske storklub, hvor det er blevet til 36 mål og seks oplæg.
Han har været i Newcastle siden skiftet fra Real Sociedad i 2022.