Liverpool-stjernen Mohamed Salah har kontraktudløb til sommer, og nu har klubben efter sigende besluttet, hvem der skal erstatte kantspilleren.
Til sommer udløber Mohamed Salahs kontrakt med Liverpool, og hans fremtid på Anfield er derfor fortsat uvis.
Af den grund er The Reds nødt til at kigge efter mulige erstatninger, og nu har de besluttet, hvem afløseren skal være.
Det melder Le Foot.
Ifølge mediet har Liverpool således udset sig Rodrygo fra Real Madrid som afløser for 32-årige Mohamed Salah.
Salah skulle dog fortsat være interesseret i at forlænge med Liverpool og dermed blive i klubben, lyder meldingen.
På den anden side kan konkurrencen i Real betyde, at Rodrygo kan være villig til at forlade den spanske storklub.
I denne sæson har Rodrygo samlet set optrådt 12 gange for Real Madrid, hvor det er blevet til tre mål og to assists.
Den 23-årige brasilianer har kontrakt med klubben frem til sommeren 2028.