Tilbage i juli måned i år indgik Liverpool FC en millionaftale med den russiske bookmaker 1xBET.
Nu har The Reds dog valgt at ophæve samarbejdet, eftersom at 1xBET har haft ulovligt indhold på deres website.
Ifølge lokalmediet Liverpool Echo, så skulle bookmakeren have haft illegale annoncer på sit website, der reklamerede for gratis streaming af Premier League-kampe.
Det går ikke i god tråd med Liverpools lønsomme TV-aftale.
Bookmakeren har forklaret episoden med at de på beklagelig vis havde mistet overblikket over enkelte websites, hvor disse annoncer var forekommet, og at de nu vil starte en undersøgelse, der skal klarlægge, hvor disse annoncer er kommet fra.
Dette har Liverpool dog ikke accepteret i første omgang, og dermed skulle aftalen altså være suspenderet.