Liverpool er angiveligt ude efter den hollandske højreback Jeremie Frimpong, der har haft en stærk sæson under Xabi Alonso i Bayer Leverkusen.
Bayer Leverkusen har været flyvende i denne sæson, hvor holdet fortsat er ubesejrede efter hele 16 spillerunder.
Her topper man den bedste tyske række foran mastodonten Bayern München, og det har vakt stor interesse for flere af spillerne.
Det gælder blandt andet den 23-årige højreback Jeremie Frimpong, som er på blokken hos storklubben Liverpool.
Det skriver Football Insider.
Ifølge mediet er The Reds dog ikke alene om interessen i den unge hollænder, for også Aston Villa skulle have følehornene ude.
Frimpong får angiveligt en frikøbsklausul i slutningen af sæsonen, der lyder på lidt over 300 millioner kroner.
I denne sæson har backen samlet set spillet 22 kampe for Bayer Leverkusen, hvor det er blevet til syv mål og ti assists.
Hans kontrakt med klubben udløber i 2028.