Den tidligere Real Madrid-stjerne Karim Benzema vil gerne væk fra Saudi-Arabien, og lige nu er han i kontakt med Manchester United, Arsenal og Lyon.
Karim Benzema bliver i øjeblikket rygtet kraftigt væk fra Saudi-Arabien.
Franskmanden er angiveligt ikke tilfreds med tilværelsen i Al-Ittihad, og han vil derfor gerne retur til europæisk fodbold.
I den forbindelse har en række klubber været nævnt som bejlere, og nu forlyder det, at han er i kontakt med tre adresser.
Marca skriver således, at Benzema lige nu er i dialog med sin barndomsklub Lyon samt Arsenal og Manchester United.
Der vil endvidere blive holdt et snarligt møde mellem Benzema og Al-Ittihad, hvor angriberens fremtid er på dagsordenen.
Den 36-årige franskmand forlod Real Madrid så sent som i sommer, men allerede nu kan han altså forlade Saudi-Arabien igen.
Benzema har en kontrakt med Al-Ittihad, der løber frem til sommeren 2026.