Den tidligere FC København-keeper Kamil Grabara spiller til daglig for Wolfsburg, og nu tiltrækker han sig seriøs interesse fra én af Europas største klubber.
I juli måned valgte FC København at sælge Kamil Grabara, der skiftede til Wolfsburg på en langsigtet kontrakt.
Siden da har den polske landsholdsspiller været fast mand i Bundesliga-klubben, og hans præstationer er blevet noteret.
I hvert fald forlyder det nu, at Bayern München er meget interesserede i at bringe 25-årige Grabara til klubben.
Det melder Meczyki.pl, der henviser til polske Viaplay.
Grabara skulle være på Bayerns radar, og de følger med i, hvordan den tidligere FC København-profil udvikler sig.
Polakken kan dermed blive en mulig afløser for ikonet Manuel Neuer, der fylder 39 år til foråret.
I denne sæson har Grabara samlet set optrådt 11 gange for Wolfsburg, hvor han har holdt buret rent fire gange.