Real Madrid er i overvejelser om at sælge den franske landsholdsspiller Aurélien Tchouaméni, da klubben er skuffede over midtbanemandens præstationer.
Tilbage i sommeren 2022 var Real Madrid på rov i AS Monaco, hvor klubben sikrede sig Aurélien Tchouaméni.
Der var dengang tale om en større millionhandel, men nu forlyder det, at Tchouaméni kan være på vej væk igen.
Det melder Relevo.
Ifølge mediet kan Real være villige til at afskibe den centrale midtbanespiller, og det er der særligt én grund til.
Carlo Ancelotti og co. skulle således ikke være tilfredse med Tchouaménis præstationer.
Håbet var, at franskmanden kunne agere anker på den defensive midtbane, men det har han hidtil ikke formået.
Derfor har Real Madrid nu ændret mening og er klar til at lytte til bud på 24-årige Aurélien Tchouaméni.
Den franske midtbanespiller har en kontrakt med klubben, der løber frem til sommeren 2028.