Forhandlingerne mellem Tottenham og Juventus om den danske landsholdsspiller Pierre-Emile Højbjerg er kollapset. Det skriver Football Insider.
Det er ikke blevet til alverden spilletid for Pierre-Emile Højbjerg i denne sæson, hvor andre spillere har været foretrukket.
Derfor har danskeren været meldt på vej væk fra Tottenham, hvor især Juventus er blevet nævnt som en bejler.
Men nu er forhandlingerne mellem Spurs og Juve kollapset.
Det skriver Football Insider.
Ifølge mediet skyldes det, at Tottenham har krævet et for højt lejegebyr for 28-årige Højbjerg, og det vil Juventus ikke gå med til.
Derfor har Juventus trukket sig fra jagten på danskeren, som man ønskede at hente på en lejeaftale frem til sommer.
Foruden Juve har Højbjerg været sat i forbindelse med storklubber som Manchester United og Atletico Madrid.
Den centrale midtbanespiller har en kontrakt med Tottenham, der løber frem til sommeren 2025.