Bayer Leverkusen-profilen Florian Wirtz har været rygtet flittigt til forskellige europæiske storklubber, og nu har han valgt sin foretrukne destination.
Florian Wirtz har været et varmt navn i europæisk topfodbold det seneste års tid.
Den unge tysker sættes i forbindelse med en række storklubber som Real Madrid, Arsenal og Manchester City.
Og nu har Wirtz besluttet sig for, hvad der er hans foretrukne destination.
Det melder Sky Sports.
Ifølge mediet hælder Bayer Leverkusen-stjernen således til at tage til Bayern München, når han skal skifte klub.
Bayern skulle være klar til at gå meget langt for at sikre sig Wirtz, men der er endnu ingen konkret dialog mellem parterne.
Det bliver dog en dyr handel for den tyske storklub, da 21-årige Florian Wirtz har et prisskilt på 150 millioner euro.
Det svarer til i omegnen af 1,1 milliarder danske kroner.
Wirtz har kontrakt med Leverkusen frem til sommeren 2027.