Premier League-klubben Everton kan blive nødt til at sælge Amadou Onana til sommer, og det lurer FC Barcelona angiveligt på at drage fordel af.
Den økonomiske situation i FC Barcelona er langt fra optimal, og det samme kan siges om Everton.
Her har man allerede fået fratrukket ti point for brud på Financial Fair Play-reglerne, og klubben er presset økonomisk.
Derfor kan man blive nødt til at sælge ud denne sommer, hvor især belgiske Amadou Onana er et godt salgsemne.
Og den situation lurer FC Barcelona på at udnytte.
Det skriver Fichajes, som kan berette, at Barca holder et vågent øje med situationen omkring Onana i Everton.
Den 22-årige midtbanespiller har udviklet sig til at være en bærende spiller for Everton, hvor han er fast starter.
I denne sæson har Onana optrådt 25 gange for klubben i alle turneringer, hvor han har leveret to mål og en enkelt assist.