bet365
bet365

Medie: Europæisk gigant overvejer Raphaël Varane

0
Manchester United

Foto: Unsplash

Manchester United-midtstopperen Raphaël Varane tiltrækker sig interesse fra Bayern München, der overvejer at hente den franske forsvarsspiller.

I løbet af efteråret har Bayern München døjet en del med skader i de bageste geledder.

Derfor har den tyske storklub været kædet sammen med flere mulige forstærkninger, og nu har de potentielt fundet deres mand.

Sky melder således, at Bayern overvejer at gå efter Manchester United-franskmanden Raphaël Varane.

Den 30-årige forsvarer er ikke længere fast mand under Erik ten Hag, der for tiden foretrækker Harry Maguire og Jonny Evans.

Af den grund kan den tidligere Real Madrid-stjerne være fristet til at søge nye græsgange i jagten på fast spilletid.

I indeværende sæson har Varane optrådt 12 gange for Manchester United i alle turneringer, hvor han har bidraget med en enkelt kasse.

Den rutinerede midterforsvarer har en kontrakt med De Røde Djævle, der løber i sommeren 2025.

Medie: Fire PL-klubber scoutede Kvaratskhelia
Journalist: Liverpool-midt er på blokken i Barca

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE