Chelsea FC’s russiske ejer, Roman Abramovich, er desperat efter at holde på profilen Eden Hazard. Derfor har han tilbudt ham en stor lønpakke i en ny kontrakt.
Real Madrid og Eden Hazard har flirtet igennem længere tid. Det får nu Chelsea FC’s russiske ejer, Roman Abramovich, til at reagere.
Ifølge Don Balon, så skulle Abramovich være desperat efter at holde på den belgiske, offensive profil.
LÆS OGSÅ: Medie: Real tilbyder tre i bytte for Hazard
LÆS OGSÅ: Medie: Real vil ofre Isco for Hazard
The Blues har været i dialog med Hazard for at få ham til at forlænge sin kontrakt, men indtil videre har han tøvet.
Nu skulle Abramovich være klar til at lægge en stor lønforhøjelse på bordet, der vil sende omkring 127 millioner kroner per sæson ind på Hazards konto.
Hazards nuværende kontrakt udløber i sommeren 2020. I denne sæson har han hidtil leveret 15 scoringer og 10 assists i 37 kampe for klubben.