Medie: City har kig på engelsk Chelsea-profil

0
Manchester City

Foto: Shutterstock

Manchester City-manager Pep Guardiola har efter sigende udset sig Chelsea-kaptajnen Reece James som en langsigtet erstatning for Kyle Walker.

Kyle Walker blev rygtet kraftigt væk fra Manchester City i sommer, hvor blandt andre Bayern München blev meldt interesserede.

Den engelske højreback endte imidlertid med at blive på Etihad, og her har han haft en glimrende start på sæsonen.

Men før eller siden skal der findes en langsigtet afløser for den efterhånden 33-årige Walker, og derfor har City nu kig på Reece James.

Det skriver The Independent.

Ifølge den engelske avis er den 23-årige Chelsea-profil identificeret som en spiller, der på sigt kan erstatte Kyle Walker.

James har været hårdt plaget af skader i denne sæson, men er ikke desto mindre en vigtig del af Chelsea-mandskabet.

Den engelske forsvarer står alt i alt noteret for 153 kampe i den blå trøje, hvor han har scoret 11 gange og lavet 21 assists.

Avis: Saudiarabere vil have Sancho og Spurs-mand
Medie: David de Gea nærmer sig kortsigtet aftale

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE