Den danske landsholdsspiller Christian Eriksen kan tage afsked med Manchester United til januar, da storklubben overvejer at sælge ham til den tid.
Christian Eriksen kan forlade Manchester United til januar.
Det skriver Football Insider, som kan berette, at United overvejer at sælge den centrale midtbanespiller denne vinter.
Eriksen har ikke været fast mand under Erik ten Hag i løbet af efteråret, og han har også døjet med skader.
Samtidig har navne som Kobbie Mainoo og Sofyan Amrabat fået spilletid, og den øgede konkurrence kan bane vejen for et exit.
Lige nu skulle der ikke være konkrete klubber inde i billedet, men flere adresser i Saudi-Arabien har tidligere været nævnt.
I indeværende sæson har Eriksen samlet set spillet 15 kampe for United, hvor han har scoret et mål og lavet to assists.
Den 31-årige dansker har en kontrakt med klubben, der løber frem til sommeren 2025.