Der er en stigende sandsynlighed for, at danske Christian Eriksen forlader Manchester United til sommer, hvor Ajax skulle være en mulig destination.
Christian Eriksen har ikke haft den helt store succes i Manchester United i denne sæson, hvor han er gledet ud af startopstillingen.
Derfor har der været vedvarende rygter om et exit, og det lader til at blive en kendsgerning til sommer.
Tuttomercatoweb melder således, at sandsynligheden vokser for, at Eriksen forlader Old Trafford i det kommende transfervindue.
Der har været rygter om et Brentford-comeback, men midtbanespilleren kan i stedet havne hos en anden tidligere arbejdsgiver.
Det drejer sig om den hollandske storklub Ajax, der skulle være en mulig destination for den efterhånden 32-årige dansker.
I denne sæson har Christian Eriksen spillet 19 kampe for United i alle turneringer, hvor det er blevet til et mål og to assists.