Chelsea er kommet i overskud af spillere, og nu forlyder det, at engelske Raheem Sterlings bagland har været i dialog med Arsenal om et skifte.
Sidste sommer købte Arsenal angriberen Kai Havertz i Chelsea, og nu kan man igen gå på rov hos London-rivalerne.
Det melder HITC.
Ifølge mediet har Raheem Sterling og hans repræsentanter således talt med Arsenal om muligheden for et skifte.
Sterling har fået klar besked fra ledelsen i Chelsea om, at han skal finde sig en ny klub, og det arbejder man nu på.
I den forbindelse skulle Arsenal altså være på tegnebrættet, lyder det.
Det skulle endnu være uvist, hvordan Mikel Arteta og co. forholder sig til den potentielle handel.
Arteta og Sterling kender hinanden fra deres fælles periode i Manchester City, og det har før haft betydning.
Arsenal har således tidligere købt både Oleksandr Zinchenko og Gabriel Jesus, som også kender Arteta fra City.